DKK 250,00 Ekskl. kortgebyr

Kursus i mentaliseringsfokuseret parterapi

04.03.2017 10:00 Kroghstræde 3, Aalborg Øst
Tilmeld og betal

Billetsalget er slut

 

DKK 250,00 Ekskl. kortgebyr

Kursets formål er at give dig idéer til den første samtale, overblik over faserne i et parterapeutisk forløb, træning med et mentaliseringsfokuseret perspektiv, samt identifikation af parrets “overlevelsesdans” (fra emotionsfokuseret parterapi). Læs mere for detaljer.

Kursus i mentaliseringsfokuseret parterapi med psykolog Lone Algot Jeppesen, lørdag d. 4. marts fra kl. 10-16, i lokale 2.127 på Krogstræde 3. Kurset henvender sig til alle semestre. På kurset får du ideer til:


-Hvordan du kan gribe den første samtale an


-Hvordan du kan planlægge et struktureret forløb


-Hvordan du hjælper par med at forstå, at bag enhver frustration ligger der en længsel


-Hvordan du identificerer parrets ”overlevelsesdans”


På kurset får du begyndende redskaber til:


-At arbejde med mentaliseringsfokuseret perspektiv


-At arbejde med nedtrapning af konflikt


-At hjælpe parrene til at ”tage på besøg” i hinandens verdener


Dagens struktur:


Vi bruger dagen på både at fodre hjernen med input, viden, forståelsesrammer og modeller – og også med små øvelser og udvekslinger.


Efter kurset udstedes der diplom for gennemførelse til hver enkelt deltager, lige til at bruge til dit CV.


OBS: Der er et begrænset antal pladser, 25 i alt, og billetsalg er efter først-til-mølle princippet.


Om Lone Algot Jeppesen:


Lone har mange års erfaring med parterapi og undervisning i parterapi. Hun er specialist i psykoterapi og trænet i kognitiv terapi og mindfulnessbaseret terapi. Parterapeutiske efteruddannelser er Relations Fokuseret Terapi (Seidenfaden og Draiby) og Encounter centered Couples Therapy (EcCT) ved Hedy Schleifer (3 årig parterapeutisk efteruddannelse, der udspringer af Imago Terapi – og særligt fokuserer på neuropsykologi og mentalisering.) og efteruddannet og certificeret i Emotionsfokuseret parterapi (EFT). Lone har i en årrække været afdelingsleder i et behandlingstilbud til familier med vold – og er nu indehaver af Dansk parterapeutisk Institut. Lone er optaget af et integrativt perspektiv på parterapi, hvor der integreres det bedste fra de mest solide parterapeutiske retninger – og gør disse anvendelige, forståelige og lige til at arbejde med.